Læs om de tre huse af Trelleborgtype
I 2021 fandt arkæologerne spændende huse kun 60 meter fra ryttergraven
Tilbage i 2021 fik arkæologerne en spændende opgave, da Skanderborg Kommune ville udbedre Herredsvejen, som passerer lige forbi gravpladsen med ryttergraven.
Kun 60 meter syd for ryttergraven blev der fundet tre huse, hvoraf de to ikke kan have ligget der samtidigt. Husene var af Trelleborgtype, som typologisk dateres til 950-1050. Kulstof-14 analyser peger dog på, at husene i Fregerslev må datere sig til anden halvdel af 900-tallet, og kan på denne vis godt være samtidige med gravpladsen. I rapporten kan du læse mere om husenes datering.
Det er utrolig spændende om husene og gravpladsen er forbundet - og i så fald hvordan de er forbundet. Er det de yderste huse - evt. mandskabshuse eller stalde, tilhørende en stormandsgård? Eller kan det være særlige huse tilknyttet gravceremonien - var det her man drak gravøl? Svaret ligger måske og venter ude i markerne ned mod søen.
Du kan læse hele rapporten her.