Rekonstruktionen af hovedtøjet er i fuld gang, og her vil det sidste arbejdende værksted blive præsenteret. I Juelsminde er Maria Nørgaard i fuld gang med at udtænke og afprøve alverdens materialer til det vigtige element i hovedtøjet som remmene udgør.

Flere arkæologiske fund fra ryttergrave i bl.a. Slesvig og Fregerslev peger på, at der blev udvist en særlig omhu for remmene tilhørende hovedtøjet. Det har været vigtigt, at de har fremstået så smalle som muligt, men stadig være fyldt med styrke, smidighed og elegance. Dette har man løst ved at folde en læderstrimmel, så foldet samles på midten af forsiden. Herefter har man stukket små tætliggende slidser i begge folder, og efterfølgende syet igennem slidserne. Det lyder måske nemt, men det har vist sig at være pænt udfordrende og vildt spændende at arbejde med.

Valg af materialer

Maria har testet mange forskellige materialer, lige fra hvilket dyreskind der ville være egnet, til hvilken type tråd der fungerer bedst. Det har krævet megen slid, muskelkraft og ømme fingre for at opnå de spændende resultater, som nu vil blive præsenteret. Fregerslevs genstandsmateriale er stærkt nedbrudt, og det har ikke været muligt at fastslå hvilket dyr læderremmene stammer fra. Proteinet i læderet er simpelthen forsvundet i løbet af de 1000 år i jorden. Ligeledes kendes der heller intet til tråden der var anvendt. Der er faktisk kun fundet 1 mm tråd, som stadig sidder på sin plads mellem to slidser (se foto herunder).

Et lille bitte stykke snor er her bevaret mellem to slidser i en læderrem. Foto: Marianne Schwartz

De udvalgte materialer til tråd og læderremme blev testet og afprøvet. Det viste sig at for at kunne sy remmene med den særlige teknik som er brugt, skulle tråden være rimelig uelastisk, og have en god slid- og trækstyrke. Valget skulle også underbygges med referencemateriale fra andre kendte vikingetidsfund, som kunne sandsynliggøre at materialerne kunne have været anvendt til det originale hovedtøj. Vi ved at man i vikingetid har anvendt både tråd af plantefibre og dyrehår, når man skulle sy i læder. Der er også enkelte fund som viser brug af dyresener.

Maria har til rekonstruktionen testet følgende trådmaterialer:

Uldtråd af hhv. dækhår og underuld fra får, hestehår, lindebast, hør, læder og sene. Efter de mange tests og vurdering af autenticitet, valgte vi at hovedtøjet skulle fremstilles med en hørtråd, der var behandlet med bivoks. Hørtråden havde præcis den ønskede træk- og slidstyrke, og var en af de nemmeste trådtyper at arbejde med under syningen. 

For at finde det rette læder, blev der afprøvet forskellige læderprøver i samråd med Læderiet i Århus, og det endelige valg faldt på et tyndt, fedtgarvet koskind. Koskind er velegnet til fremstilling af blandt andet seletøj, og fedtgarvning er en garvningsteknik, som også har været brugt i vikingetiden.

De mange remprøver med forskellige typer sytråd. Foto: Maria Nørgaard

Test af værktøj

Selv værktøjet til udstikning af de små sy-huller og udskæring af remme er testet og hjemmelavet. De forskellige knive blev afprøvet på en vegetabilsk garvet 1,5-2,0 mm tynd oksehud. Et snoreslag fremstillet af en kul-coated hørsnor gav en fin lang lige streg at skære efter. Om man i vikingetiden havde særligt udformede læder-skæreknive er svært at sige, men ved afprøvning viste det sig at det helt tydeligt var nemmest at skære ud med en spids og slank kniv med lige æg, lidt som i dag hvor man ofte bruger en hobbykniv til at skære læder med. Til selve hullerne blev en lille, let rundet, spids kniv valgt som det foretrukne redskab (Se foto herunder)

Udstikning af de små huller i læderremmene. Foto: Maria Nørgaard.

Foldning og syning af remmene

Det lyder måske simpelt at folde en læderrem, men det er ikke så nemt som det lyder. Efter mange forsøg, fandt Maria en metode der virkede. Først blev læderet skåret ud, siden fugtet og derefter sammenrullet. Efter en tørring af de foldede remme, holdt de formen og de små slidser kunne nemt stikkes ud. Syningen af læderet (Foto herunder) er et hårdt arbejde for fingrene og det kan være svært at få styr på remmen, så den ikke runder. Måske ikke overraskende, så gør syningerne at remmene er utrolig solide og kan stort set hverken strækkes eller udvides.

Prøvesyning af læderstrop. Foto: Maria Nørgaard.

Hvad sker der nu

Næste skridt på vejen bliver at sætte remmene sammen så de danner et hovedtøj og herefter skal alle 36 forgyldte beslag og bidslet monteres. Det bliver vildt spændende at se om den praktiske håndtering af beslag og remme gør, at vi atter må revurdere hovedtøjets udseende!