En stigbøjle er en bøjle, som gør det nemt for rytteren at stige op på hesten. Derudover kan stigbøjlen hjælpe rytteren med at holde balancen i sadlen, og kan være gavnlig i forbindelse med eksempelvis kast af spyd fra hesteryg, som kræver en kraftfuld bevægelse fra rytteren. Stigbøjler af metal kendes i Norden fra vikingetiden, men stigbøjlefænomenet er formodentlig opfundet mindst 1000 år før af det centralasiatiske rytterfolk.

Stigbøjler og sadler er ikke absolut nødvendige for at ride på hesteryg, og sadler kan være fremstillet med eller uden bærende træbom. Sadlens bom gør, at trykket fra tråd i stigbøjlen og vægten af rytteren fordeler sig ud over hestens ryg.

Ved arkæologiske fund af stigbøjler antages det derfor, at de har tilhørt en sadel med bom, der som oftest er lavet af træ og polstret med blødt forgængeligt materiale. Så selvom der ikke er fundet særligt mange spor efter sadler fra vikingetid, så antyder de mange stigbøjlefund, at bomsadlerne har været der, men blot er nedbrudt efter 1000 år i jorden. I Fregerslev-graven er der flere spor efter sadlen og de tyder netop på, at den var bygget af træ og læder.

Der kendes omkring 80 ryttergrave fra det gamle danske område og i dem er der fundet stigbøjler i 55 sikre tilfælde. I Fregerslev er ikke fundet stigbøjler, men kun et af de D-formede spænder, samt nogle sammenhængende jernringe og mulige rester af beslag, som typisk anvendes til selve stigbøjlens ophæng.

Foto af det store D-formede spænde, som formodes at have været en del af stigremmen. Røntgenbillede og mikroskopiske spor afslører, at jernspændet var sølvbelagt.

Hvornår stigbøjlerne er forsvundet er umuligt at sige. Det kan både være sket mens gravkammeret stadig stod, men jo også senere i forbindelse med markarbejdet, hvor kammeret var helt nedbrudt. Hvis de har ligget højest i bunken af sadeltøj, ja så må de have ligget meget tæt på pløjelaget, da graven i dette område kun var gravet 15 cm ned i undergrunden. Ploven kan dermed meget vel have trukket dem med op.

I forbindelse med rekonstruktionen af sadeltøjet har vi valgt også at fremstille et sæt stigbøjler, til trods for at vi ikke kender deres udseende. 3,5 km fra Fregerslev, lige på den modsatte side af Århus Å, er der fundet en stort set samtidig ryttergrav ved Ravnholt. Heri lå nogle meget velbevarede stigbøjler endda med tauchering (indhamrede mønstre af eks. kobber og sølv). Grundet den tidsmæssige sammenhæng mellem de to grave formoder vi at stigbøjlernes udseende må have været meget lig hinanden. Vi har valgt ikke at tauchere de rekonstruede stigbøjler så de fremstår som et mere anonymt, men nødvendigt tilbehør til udstyret.

Det er Fulgjyr Smedelaug som har stået for det enestående arbejde med smedning af stigbøjlerne. En opgave som må siges at være ret vanskelig, men de har klaret det virkelig godt.

/Maria Nørgaard og Merethe Schifter Bagge