Da ryttergraven blev udgravet, sørgede nogle ihærdige amatørarkæologer for, at al fylden fra graven blev vandsoldet. Også nogle meget interesserede børn hjalp med opgaven.

Desværre blev der ikke skyllet guld og sølv frem, men til gengæld fandt de andre spændende sager, bl.a. brændte menneske- og dyreknogler. Knoglerne lå både i ryttergravens fyld, men også i fylden fra den store slut-1700-tals nedgravning ved siden af.

Da vi kender fænomenet med hvidbrændte knogler fra andre vikingegrave, besluttede vi os for at datere to af de helt sikre menneskeknogler. For kunne de have en betydning i forhold til de ritualer der skete i forbindelse med gravlæggelsen i vikingetiden?

Knoglerne blev dateret ved hjælp af C14-metoden, og begge analyser gav en meget ensartet datering til ældre bronzealder. En datering der er ca. 2300 år ældre end selve ryttergraven. Knoglerne skal derfor meget tydeligt ses som en indblanding af materiale fra tidligere tiders aktiviteter. Det er dog værd at bemærke at man i ældre bronzealder kun undtagelsesvis kender til ligbrændinger, så analysen fra Fregerslev er ret spændende i forhold til forskningen af bronzealderens gravskik.

Et af de hvidbrændte knoglestumper fra et menneskekranie, som blev anvendt til analysen.