Ryttergravsfænomenet til debat
Den internationale konference om hest og rytter i yngre vikingetid er vel overstået
To dages spændende diskussion om hest og rytter i den sene vikingetid er nu ovre, og alle 67 deltagere er nu fyldt op med nye input og idéer til fremtidig forskning.
I alt 27 oplæg fyldte de to dage med både nyt om Fregerslev-graven, men også med udblik på selve ryttergravsfænomenet. Der var bl.a. oplæg fra Sverige, Tyskland, Slovenien, Island, England og Skotland. To spørgsmål fyldte meget i den livlige debat, nemlig; Hvem var disse ryttere og hvorfor opstod gravfænomenet.
Konferencen blev afholdt i byrådssalen på Fælleden i Skanderborg.
Efter sommerferien vil der på www.vikingfregerslev.dk blive løftet lidt af sløret for nogle af de nye resultater fra Fregerslev. Derudover arbejdes der på at få udgivet alle bidrag fra konferencen.
Projektgruppen bag Vikingen fra Fregerslev; Fra venstre mod højre, Silke Eisenschmidt, Merethe Schifter Bagge, Anne Pedersen, Lene Høst-Madsen, Søren Sindbæk og Ejvind Hertz. Følgende er ikke med på billedet; Henrik Rosenlund og Hoda El-Sharnouby.