I forbindelse med Fregerslev-projektet er stednavneforsker Michael Lerche Nielsen og Ivalu Lidsmoes fra Københavns Universitet i gang med at kortlægge marknavne for fem af de ejerlav som omgiver ryttergraven.  Det drejer sig om godt 400 navne fra Fregerslevs omkringliggende ejerlav i Stilling, Hørning, Bjertrup og Blegind. De nedfældede marknavne stammer fra 1683 og frem. Langt de fleste navne knyttes til naturforhold, eksempelvis bakker, skove og dale. Andre navne er brugt til at beskrive agrenes jordbundsforhold og konkrete anvendelse i forbindelse med taksering af jorden i perioden 1680-1800. Nogle marknavne vidner dog om gamle vejforløb og vadesteder, galgebakker og tingpladser samt i sjældne tilfælde om lokal overtro og førkristen tro. Et fåtal marknavne refererer til arkæologiske fund, typisk af stendysser eller fx guldskatte.

Det overleverede marknavn ved ryttergraven i Fregerslev er Gammel Mands Fald. Det er selvfølgelig besnærende at overføre dette til en rytters begravelse men den gængse tolkning af den slags navne vil dog være, at jordens kvalitet har været ringe, og at det har været træls at arbejde på stedet, altså et humoristisk navngivningsmotiv. Lige så spøjst et sammenfald er det måske, at naboejerlavet Stilling formentlig har navn efter en forhistorisk stald, hvorfra Fregerslev-vikingens hest passende kunne komme fra… Navneforskningen hæfter sig ved, at der på Gammel Mands Fald ikke findes et høj-navn, selvom området vrimler med høj-navne, bl.a. Møgelhøj, der betyder ”den store høj”, ca. 1 km mod vest. At der ikke er noget høj-navn ved ryttergraven indikerer, at der ikke har været nogen høj, i hvert fald ikke synlig, sidst i 1600 tallet.

Stednavnet Fregerslev hører, grundet dets lev-endelse, blandt de navne som vi kan henføre til jernalder og vikingetid. Forleddet Freger stammer fra et mandsnavn, muligvis Frithgér og lev tolkes som noget der er overladt eller givet i arv. Vi må derfor antage at en mand ved dette navn har enten givet eller arvet et stykke land, hvor han kunne etablere et hjem for sin familie. At navnet stadig kendes den dag i dag, må betyde at der har boet mennesker lige siden som har fastholdt, om end udviklet, navnet. Fregerslev ligger i dag ca. 700 m syd for ryttergraven. Da vi endnu ikke kender rytterens levested, er Fregerslev det bedste bud på et sådant. Marknavnestoffet er gjort tilgængeligt og søgbart på http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ (søg på “område”: Hjelmslev (for herredet) og Blegind, Hørning, Stilling (for sognet) – eller søg på et konkret navn. Navnene vil løbende blive forsynet med navnetolkninger.

Af Michael Lerche Nielsen og Merethe Schifter Bagge