Oldtiden og historien omkring Fregerslev II
Bakketoppen har trukket mennesker til gennem hele oldtiden
Igennem flere gravekampagner (2012-2017) har Museum Skanderborg afdækket et større areal omkring vikingegravpladsen, da der skulle bygges huse i området. Undersøgelserne viste, at der i mange omgange har boet mennesker på bakketoppen.
En af de fladehuggede pilespidser fra dolktiden, som lå i et af kulturlagene. Foto: Museum Skanderborg.
De tidligste bosættelser stammer fra bondestenalderen (3900-1700 f.Kr.), hvor flere større kulturlag/udsmidslag afslører affald fra et par tusind års bosættelse. Der er kun ganske få rester af mulige huse fra stenalderen, men dette er helt normalt i den lerede østjyske undergrund. Stenalderbonden foretrak sandede jorde, og det typiske hus fra stenalderen i museets ansvarsområde, er generelt dårligt eller slet ikke bevaret, hvis det var placeret på lerjord. Måske har man ikke gravet sit hus så langt ned i den lerede undergrund, hvilket gør at stolpehullerne mangler. Der er dog ingen tvivl om at den megen affald af keramik og flint på Fregerslev II er genereret efter en boplads.
Et af de neolitiske kulturlag på pladsen. Foto: Museum Skanderborg
Fra bronzealderens yngste fase (1100-500 f.Kr.) er der fundet spor efter et enkelt hus med tilhørende gruber. Herefter er der en længere pause, hvor der måske har været agerjord eller skov på stedet, for arealet blev først taget i brug igen omkring år 700 i den periode der kaldes yngre germansk jernalder. Her blev der bygget en gård med et hovedhus og to økonomibygninger. Gården stod kun i kort tid, omkring en generation, herefter er der igen ca. 200 års ophold før vikingegravpladsen bliver grundlagt omkring år 950 e.Kr. Gravpladsen bestod i sin endelige form kun af tre grave, hvoraf den ene var ryttergraven.
Gravpladsen har formodentlig været synlig i en længere periode med små høje hen over gravene. Fra middelalderen og/eller efterreformatorisk tid ses der spor efter højryggede agre omkring gravpladsen. Grøfterne fra agrene går tæt på gravpladsen, men ser faktisk ud til at de godt kunne have respekteret gravene, og at gravpladsen altså på dette tidspunkt – måske 500 år senere – stadig er synlig i landskabet.
Omkring slutningen af 1700 tallet ser det ud til, at man har gravet små og store huller flere steder på bakketoppen. Særligt ét stort hul på ca. 14 m3 var tæt på at eliminere ryttergraven, da hullet blev gravet vinkelret på graven, kun 10 cm fra dens østlige gavl. Om man har været ude efter gravgods, eller om man har villet fjerne højen fra marken, er uvis. Der er dog noget der tyder på at graven kan have været forstyrret på daværende tidspunkt, da der er fundet søm i det ’moderne’ hul, som kunne stamme fra gravkammeret. Inden ryttergraven blev udgravet i 2017, så det ud til at dette 14 m3 store hul også kunne være fra vikingetiden og blev tolket som en del af gravpladsen, men udgravningen deraf vidste sig at give et ganske andet resultat - at den netop kun var et par hundrede år gammel. Det er jo det, der gør arkæologi så spændende! Man ved aldrig hvad det næste spadestik rummer.
Hvis du har lyst til at læse mere, er her et link til beretningen: