I et lille hyggeligt værksted ved Løgumkloster i Sønderjylland er guldsmed Niels Vase i fuld gang med at producere forgyldte beslag til hovedtøjet. Også sølvpresblikket, som skal loddes på bidslets kindplader og parerstænger, er guldsmedens opgave, og netop det har medført et par søvnløse nætter ved Niels. Det er nemlig ikke noget han rigtig har beskæftiget sig med før, og det gør opgaven ekstra sjov for Niels, da udfordringer og proces lige er noget for ham.

Presblik

På 900-tallets bidsler ses til tider nogle lange, rektangulære kindplader som er lavet af jern og efterfølgende beklædt med sølvpresblik (ultratynd sølvplade). Blikket er presset/slået ned over en patrice, således at blikket får et mønster. I Fregerslev-fundet er kindpladerne mønstrede med en perlebort og i midten er der fletværksmønster. For at skabe patricen til mønstret, er Niels i gang med at flette sølvtråde til den brede fletning og til de smallere er der tale om en snyde-fletning, hvor det i stedet er to tynde snoede tråde der ligger op ad hinanden. Selve patricen til perleborten skabes af en tykkere kobbertråd hvori der skæres regelmæssige riller. Sølvpresblikket bankes omkring patricen, hvilket gøres med en beskyttende blyplade og en hammer. Den sidste finish udføres med et lille skarpt redskab. De hulninger der er opstået udfyldes nu med en blylegering og kan efterfølgende loddes på den smedede jernplade.

Det kan allerede nu afsløres, at bidslet kommer til at se ualmindeligt flot ud, og selvom sølvpresblikket er ultratyndt og dermed uden nogen metallisk værdi, så har det set vildt imponerende og kostbart ud (se nedenstående fotos).

Perleborten loddes på kindpladen.

Her er et lille glimt af hvordan kindpladen kommer til at se ud. Dette er blot en test, og når stykket er helt færdigt vil den være 18 cm lang og 2,3 cm bred.

De forgyldte beslag

En 3d-fotografering af de originale genstande ligger til grund for en 1:1 opbygning af de fem typer beslag som har prydet hovedtøjet. Men da 3d-fotograferingen ikke klart nok angiver alle detaljer, delvist begrundet i genstandens ringe bevaring, skal der udføres flere tilrettelser efter den første støbning er lavet. Dette gøres manuelt med flere forskellige små redskaber (se nedenstående foto). Når den bedst mulige efterligning er udført, kan denne danne grundlag for alle de øvrige identiske eksemplarer. Det er et meget stort arbejde at lave en perfekt støbeform de det kræver meget præcision og forsigtigt håndelag.

Det kræver en rolig hånd og et godt øje at udføre de sidste detaljer på beslagene. Detaljer som i sidste ende gør, at ligheden til de originale stykker bliver slående. Her er den korsformede remsamler under kærlig behandling.