Brudsølv – betalingsmiddel i dødsriget?
Rytteren fik små, klippede sølvstænger med sig i graven
I den knap 10 m2 store kammergrav fra midten af 900-tallet, blev der i gravens fyld fundet seks små stykker brudsølv. Sølvet var spredt ud over gravlejet, som om man havde kastet en håndfuld sølv lige inden man lukkede kammeret.
De små stykker sølv er afklip fra tynde sølvstænger (omkring 1-4 mm i diameter og mellem 15 og 27 mm lange). Det bredeste stykke er præget med et rundt stempel, og vi kan ikke udelukke at netop dette stykke kunne stamme fra et sølvarmbånd.
Det er et velkendt fænomen, at man i nogle grave fra den senere del af vikingetiden finder en mønt liggende i den afdødes mund. Mønten skulle formodentlig bruges i dødsriget til betaling af eksempelvis en færgeoverfart. Tankegangen stammer helt tilbage til det antikke Grækenland, hvor man skulle sejles over floden Styx af færgemanden, Charon. Derfor kaldes mønterne også Charonsmønter.
I Fregerslev-graven er der imidlertid ingen mønter, men da brudsølv blev anvendt som betalingsmiddel i vikingetiden, er det en nærliggende tanke, at man her også har tænkt på vigtigheden af at have hård valuta med til dødsriget. Værd at bemærke er dog, at ingen af brudsølvsstykkerne lå tæt på den afdøde selv, men nærmere i det område hvor hesten og alle gravgaverne lå.