
Foredrag den 2. juni
Hør om alle de spændende fund fra vikingetiden i Skanderborg Kommune
Aftenen byder på en rundtur i Skanderborg Kommune, hvor du kan høre om runesten, gravpladser og bebyggelser fra vikingetiden.
Udover de helt lokale fund, vil der også være en generel introduktion til vikingetidens grave og samfundsstruktur.
Aftenen rundes af med en nøjere gennemgang af området omkring Fregerslev/Hørning, hvor museets arkæologer igennem de sidste 10 år har fundet spændende oldtidslevn fra mange tidsperioder. Vi vil komme tættere på Vikingen fra Fregerslevs ophav og årsager til, at han netop er gravlagt her.
Selve gravfundet – ryttergraven fra Fregerslev – vil først blive præsenteret d. 9. juni, så du kan med fordel deltage i begge foredrag.
Tilmeld dig her til den 2. juni kl. 19-21.
Fakta:
Tidspunkt: 2. juni kl. 19-21.
Foredragsholder: Museumsinspektør og Projektleder på Vikingen fra Fregerslev Merethe Schifter Bagge
Pris: kr. 70,00. Tilbud på begge foredrag ialt for kr. 120,00, hvis man køber til dem begge d. 2. juni. Husk at gemme kvittering!
Børn og unge til og med 25 år har gratis adgang. Betaling foretages ved ankomst.
Sted: Museum Skanderborg, Perron 1, Jernbanevej 9, Skanderborg.
Der er gratis parkering på parkeringspladsen for enden af Skanderborg Station.