Hestens pragtudstyr bliver nu genskabt
Små pyntebeslag fra ryttergraven giver et sjældent indblik i elitens hesteudstyr i 900-tallet
Her i efteråret sparker vi for alvor gang i udredningen af Fregerslev-hestens pragtudstyr. Indtil nu har vores fokus især været rettet på selve hovedtøjet, hvor vi fik testet det skarpe bid og givet vores bedste bud på, hvordan det kunne have set ud. Nu er det så resten af udstyret – det der er knyttet til sadlen – som står for tur.
Vores mål er at komme nærmere på, hvordan rytterelitens hesteudstyr så ud og fungerede i midten af 900-tallet. Billedkilder fra det 10. århundrede er meget sparsomme, og der kendes kun ganske få fra det nordiske område. Men nogenlunde samtidige rytterafbildninger, som eksempelvis tapetet fra Oseberg-skibet, en støbeform fra Ribe, bogillustrationer fra bibelske tekster fra bl.a. det karolingiske område og Bayeux-tapetet, giver en idé om, hvordan hovedbestanddelene i rytterudstyr kan have set ud i 900-tallet.
Illustration af rytter i det bibelske skrift Apocalypse of Valenciennes, som er fremstillet i starten af 800-tallet. Bemærk at der på bagtøjet er en kraftig knude; noget som går igen på rigtig mange rytterbilleder fra 600-tallet og frem. Bemærk også de tre små stropper nederst på selve sadlen/sadeltæppet. Dette ses også på flere illustrationer, og der er noget der tyder på, at vi kunne have de tre stropper bevaret i Fregerslev-graven.
Fælles for mange af datidens rytterillustrationer er, at de oftest viser både et fortøj og et bagtøj, som rent praktisk har holdt sadlen på plads. I enkelte tilfælde ser det ud til, at for-og bagtøjet kan have været pyntet med metalbeslag, og i rigtig mange tilfælde ser det ud som, at bagtøjet er holdt sammen med en knude, eller eventuelt et spænde. Dette kan muligvis være en ren praktisk foranstaltning, så længden på bagtøjet kunne justeres, samt en hjælp ved af- og påtagning af sadeludstyret. I mange tilfælde aner man en træsadel med både for- og bagpommel (sadelbuer, der hægter de to stykker træ til sædet sammen), og under sadlen er der ofte også vist et tæppe. Nogle af tæpperne er pyntet med nitter af metal, og der hænger gerne tre stropper ned fra tæppet. Desuden er der i langt de fleste eksempler stigbøjler, men der er altså også eksempler på, at disse ikke er der. Tøjlen er oftest afbilledet uden pyntebeslag; i enkelte tilfælde ser det dog ud til, at der godt kunne hænge noget pynt på denne også. Det samme gælder i øvrigt fortøjet.
Til venstre: Oversigt over gravens indhold, som vi tolker det indtil videre. Til højre ses en forstørrelse af området med hestens udstyr.
I Fregerslev-fundet har vi rester af sadlen i form af et større forløb af den bagerste pommel, som er udstyret med udskæringer langs kanten samt forskellige sølvbeslag, der er nittet fast. Selve træsædet har været beklædt med læder, og det ser ud til, at læderet på sædet også var pyntet med diverse små sølvpyntenitter. Ind imellem beslagene er der mikroskopiske rester af tekstiler, som muligvis kunne stamme fra et sadeltæppe, som vi går ud fra har været pyntet med sølvnitter – der ligger i hvert fald hundredvis af pyntenitter netop her. Til sadeltæppet kunne også høre seks lange beslag, der kunne have hængt bagved rytterens ben, nøjagtig som de beslag, man ser afbilledet på rytteren i Apocalypse of Valenciennes fra 800-tallet. De kan måske også være anvendt som pynt i forbindelse med den knude, der ofte ses på bagtøjet. Denne er der dog ikke konkrete spor efter i Fregerslev. Fortøjet i Fregerslev har formodentlig været pyntet med nogle større tungeformede spænder, som sad for enden af en læderstrop, hvis forside var dækket med pyntenitter. Denne form for pynt ses kun antydet på ganske få samtidige rytterillustrationer, men bliver hyppig i den efterfølgende periode; middelalderen. Endelig skal tøjlen nævnes. I Fregerslev er der ikke noget, der entydigt viser, at der har været pynt på tøjlen. På enkelte samtidige illustrationer ser det ud til, at der kunne være pynt på tøjlen, og at man i nogle tilfælde endda havde klippet manken på hesten for at undgå, at hårene blev filtret ind i tøjlens pynt. Et forløb med de såkaldte andefodsbeslag i Fregerslevfundet kunne måske tolkes som tøjlepynt, men placeringen i graven gør, at vi er noget i tvivl. Dette og alt det andet er noget, vi er i fuld gang med at undersøge.
Holdet bag projektet er hestedyrlæge og historisk rekonstruktør Maria Nørgaard, som også stod for at sætte Fregerslevhestens hovedtøj sammen. Hun skal stå for fremstillingen af træ-, læder- og jerndelene og slutteligt sætte det hele sammen. Undervejs vil hun teste funktionaliteten på forskellige mulige løsninger – hvad virker bedst og mest logisk i praksis på en levende hest. Guldsmed Niels Vase står endnu en gang for fremstillingen af de mange hundrede beslag til sadeltøjet. Projektleder Merethe Schifter Bagge, som har indgående kendskab til genstandene fra graven, samt seniorforsker Anne Pedersen, som er en af Danmarks mest vidende mennesker omkring vikingetidens ryttere, er også med på holdet bag udredningen af sadeltøjet. Tilsammen skal gruppen finde det bedste bud på, hvordan udstyret så ud.
Vi glæder os meget til at dele nyheder fra projektet henover efteråret, vinteren og foråret. Til sommer skulle vi gerne have et færdigt produkt, som slutteligt får en plads på Museum Skanderborgs fremtidige udstilling om bl.a. Vikingen fra Fregerslev.
Merethe Schifter Bagge, Maria Nørgaard og Anne Pedersen på en af møderne omkring hesteudstyret. Bagved på gulvet ses Marias prototype af sadlen.