Følg os hver dag på nettet
Der er rige muligheder for at følge udgravningsarbejdet på nettet og i virkeligheden - læs her hvordan
Besøg os på udgravningen
Fra d. 20. april og frem til ca. 3. maj kan du besøge udgravningen i Hørning (8362), som ligger på Vestergårds Allé, 1. vej på venstre hånd. Mandag til fredag er der rundvisning i udgravningen kl. 17, hvor du kan få historien om vikingen og alle nye oplysninger der kommer til dag for dag. Lørdage og søndage er der rundvisninger både kl 13 og 16. Rundvisningen kl. 13 er særlig børnevenlig. På udgravningen har vi desuden en formidlingscontainer, hvor du kan læse om vikingetiden, vikingefund fra Skanderborg-egnen, vikingen fra Fregerslev, de forgyldte beslag og de øvrige gravplads omkring vikingen. I formidlingscontaineren har du også mulighed for at se highlights fra udgravningen på TV samt trykke løs på en skærm der guider dig rundt i en dagbog fra udgravningen.
Følg os på nettet
Der er rige muligheder for at følge os på nettet. Først og fremmest har vikingen sin helt egen hjemmeside: www.vikingfregerslev.dk. Herinde kan du under 'Følg os' finde galleri og film fra hver dag på udgravningen - en slags visuel dagbog. Derudover vil nyhederne blive løbende opdateret.
På facebook og instagram har du også gode muligheder for at følge med i udgravningen. Vores facebookside hedder Museum Skanderborg - Arkæologi og instagramsiden hedder @museumskanderborg.dk
Se de forgyldte beslag
På Museum Skanderborg, Adelgade 5 i Skanderborg, kan du se de forgyldte beslag fra hestens hovedtøj. Udstillingen lukker den 7. maj 2017, så skynd dig ned og se den! Det er gratis at besøge udstillingen. Museet har åbent mellem kl. 13 og 16 tirsdag til søndag. Mandag er museet lukket.
Udstillingen rummer udover de forgyldte beslag også andre vikingetidsfund fra Skanderborg Kommune og der står ligeledes en touchskærm, som opdateres løbende med nye billeder fra udgravningen.