Foreløbig status på udgravningen
Hestens seletøj var meget mere overdådigt end forventet
Arkæologerne ved Museum Skanderborg er meget lykkelige for de genstande der løbende dukker op i ryttergraven. Og der er stadig håb for flere genstande, da der i den sydlige del af den store kammergrav endnu mangler 3-5 cm af gravfyldet. Indtil videre er genstandmængden præget af utallige små beslag, heraf flere sølvbelagte, til hestens seletøj. De genstande der blev fundet i 2012 og 2015 stammede fra hestens hovedtøj. Det ser ud til at de beslag der i år er taget op i jordblokke stammer fra selve seletøjet til hesten - dvs. måske fastgjorte på rem til stigbøjle, saddel eller tøjle. Rytterens hest må have glimtet alle vegne og set prægtig ud.
Derudover blev der i den vestlige ende af graven, gravens hovedende, fundet et bundt jernpile. Rundt om pilene, hvoraf der er mindst seks, kunne ses et organisk lag som formodentlig stammer fra koggeret. Dette er et ekstremt sjældent fund og noget arkæologerne slet ikke turde håbe på at finde i første omgang.
I ryttergravens sydlige del er der fundet guldblik, der muligvis stammer fra en guldperle udført med filigranteknik. Dette skal nærmere undersøges de næste par dage. En guldperle vil være højst usædvanlig i en mandsgrav, derfor overvejer arkæologerne nu om der ligger to i graven - en rytter med sin kone, måske. Det er netop i den sydlige del vi mangler få cm af gravfylden, så forhåbentlig kommer der flere genstande der kan hjælpe til opklaringen.
Den lange nedgravning øst for ryttergraven
Den lange tværgående nedgravning på knap 8 m er desværre ikke fra vikingetid, men nærmere en ca. 100-150 år gammel hændelse. Nedgravningen er ca. 65-70 cm dyb og knap 3 m bred. I overfladen ser det ud til at den respekterer ryttergraven, da hele den østlige kammergravsvæg i ryttergraven er intakt. Placeringen af nedgravningen - knap 20 cm øst for ryttergraven, er gådefuld. Hvordan har man lige netop undgået at grave ind i ryttergraven - har ryttergraven været synlig i 1800-tallet? Har man været generet af store sten placeret ovenpå ryttergraven og derfor gravet et ret så stort hul til stenene, så man bedre kunne dyrke marken? Eller kan der have været en anden kammergrav som man har plyndret i 1800-tallet? Arkæologerne leder videre i hele anlægget for at sikre sig at der ikke gemmer sig rester af en anden kammergrav eller genstande fra selve ryttergraven.